Firmaet Egely Hunde

Egely Hunde så dagens lys i 2007.

Hos Egely Hunde tilbydes professionel hundeadfærdsbehandling og professionel hundetræning.

Her tilbydes der træning for alle hunde uanset race alder og køn.

Der tilbydes også hundelegestuer, Dogparkour, klikkertræning, Tematimer, foredrag mv.
Der er desuden en lille butik, med de mest basale hundeartikler og foder, alt af rigtig god kvalitet

Hundetræning på hold foregår hos Egely Hunde udendørs, hvis vejret tillader det, ellers inde i en uopvarmet træningshal. Al træning og undervisning, foregår på hundens primisser og ud fra positive indlæringsprincipper.

Personen bag Egely Hunde

Egely Hunde er startet af undertegnede hundeadfærdsbehandler & -instruktør Jan Vestergaard, årgang 77’.

I 1999 startede mit professionelle liv med hunde. Det var året hvor, jeg blev uddannet som hundefører i forsvaret ved forsvarets hundeførerskole.

Min første tjenestehund var en schæfer (Max 988) på 4 år, som jeg desværre kun havde i 2 år, før jeg måtte lade ham aflive pga. gigt og HD. Min nye tjenestehund blev en schæfer malinois blanding på 8 uger (Spike 100). Spike havde jeg i godt 3 år, inden jeg indleverede ham til forsvarets hundeførerskole, idet jeg i 2005 skulle udstationeres i et halvt år og kom tilbage til en ikke-hundefører stilling.

I 2002 blev jeg uddannet hundetræner i DcH Ikast, hvor jeg var træner for alt fra hvalpehold til at træneinstruktør. Konkurrencemæssigt gik jeg i B-klassen med Max, og jeg dystede i nordisk rundering med Spike.

I 2006, november, startede jeg i mesterlære som hundeinstruktør og hundeadfærdsbehandler, under PAFF ved Hundepsykolog cand. Psych. Lone Greva.

I 2007, juni, blev jeg færdig som hundeinstruktør, og i november 2007 blev jeg uddannet som hundeadfærdsbehandler, hos PAFF ved Hundepsykolog cand. Psych. Lone Greva.

I 2009, marts, indgik jeg en samarbejdsaftale med Dansk Blindesamfunds førerhundeordning, som førerhundeinstruktør. Aftalen indebar at træne førerhunde for dem, fører tilsyn med foderværtsfamilier, samt problemløsning af førerhunde. Min første kommende førerhund var en 8 ugers labrador hvalp ved navn Baloo.

I 2009/10 tog jeg klikkerTræneruddannelsen hos Canis.

I 2010, starten af juli, fik jeg godkendt Baloo som førerhund, og i slutningen af juli blev han udplaceret hos en bruger.

I 2010 indgik jeg et samarbejde med Dansk Kennel Klub (DKK) som telefonkonsulent. Dette samarbejde afbrød jeg dog i 2012, da jeg ikke følte, at jeg kunne stå inde for nogle nye tiltag/holdninger hos DKK.

I 2010 indgik jeg et samarbejde med Mastiff a/s og DR om at lave 13 programmer, der hedder “Så er der hund”. Programmerne kan ses her

I 2011, august, købte jeg min første egen hund med henblik på at beholde den. Valget faldt på en Bullmastiff, da racens karakter og udstråling tiltaler mig meget.

I 2012, september, udgav jeg bogen “Så skal vi ha’ hund” hos Gyldendal.

I 2014 startede jeg firmaet Indicatordogs, sammen med en kollega Helene Jørgensen . Firmaet blev lavet i forbindelse med et forskningsprojekt ang. brugen af hunde til at screene for aggressiv prostatakræft. Afsluttet i 2018.

I 2015 startede jeg aktivt et samarbejde med foreningen Trinitas, som instruktør. Første opgave var at hjælpe en ansøger til at få trænet sin private hund op til godkendelses prøven som hans egen certificeret Psykriatiske servicehund.

I 2017 startede jeg med at være skribent for magasinet “Vi med hund”

I 2019 startede jeg firmaet Specialhunde.dk sammen med en kollega. Dette firma er stadig under udvikliing, men det primære formål er at arbejde med hunde på et proffessionelt plan.

2022, 1 okt. startede jeg igen i Forsvaret, denne gang som Hundetræner ved Military Working Dogs (Hundeskolen) på Flyvestation Karup. Dette tiltag gjorde jeg for igen at træne hunde med et praktisk formål og for at få lidt kollegaer at spare med i hverdagen. Det blev desværre kun til ca. 7 mdr. inden jeg stoppede igen, da jobbet desværre ikke gav de faglige udfordringer og tilfredsstillelser jeg havde håbet på. Så jeg valgte at stoppe og vende tilbage og være fuldtidsselvstændig hos Egely Hunde.

CV

Mit navn er Jan Vestergaard og er årgang ’77.

– 1999 – Uddannet hundefører i forsvaret
– 2002 – Uddannet hundeinstruktør i DcH
– 2007 – Uddannet hundeinstruktør hos PAFF
– 2007 – Uddannet hundeadfærdsbehandler hos PAFF
– 2007 – Nov. Startede jeg Egely Hunde, med adfærdsbehandling og træning
– 2009 – Feb. Påbegyndte jeg klikkerTræneruddannelsen hos Canis, med Lotus
– 2009 – 2017. Havde jeg en samarbejdsaftale med Dansk Blindesamfunds førerhundeordning, som førerhundeinstruktør
– 2010 – Jun. Bestod jeg klikkerTræneruddannelsen hos Canis, med Baloo
– 2010 – Indgik jeg et samarbejde med DKK som telefonkonsulent
– 2010 – Jul. Fik jeg min første førerhund (Baloo) godkendt som førerhund ved Dansk Blindesamfund
– 2010 – Jul. Indgik jeg et samarbejde med Mastiff a/s og DR om at lave 13 programmer der hedder “Så er der hund”
– 2012 – Sep. Fik jeg udgivet min første bog “Så skal vi ha’ hund” hos Gyldendal
– 2014 – Opstart af firmaet Indicatordogs
– 2015 – Juni/aug.Indkøb af egen hund (Lille My), både til privat brug med især til at træne op som cancerhund. Lille My afgik desværre ved døden som ca. 16 uger, af leversvigt.
– 2015 – Sep. Indkøb af egen hund(Mercedes), både til privat brug med især til at træne op som cancerhund.
– 2015 – Startede samarbejde, som instruktør, med foreneingen Trinitas.
– 2017 – Begyndte jeg at skrive for hundemagasinet “Vi med hund”.

-2019 – 2023 Opstart af firmaet Specialhunde.dk med en kollega.

-2022 – 2023  Fuldtidsansat som Hundetræner hos Military Working Dog (Hundeskolen) på Flyvestation Karup.

Gården Egely – Svanemosegård

Her på ”Egely” sker der hele tiden noget nyt.

Selve gården ”Egely” erhvervede jeg mig i 2003 med henblik på at lave et kvalitetssted for hunde. Indtil videre er årene blevet brugt på at restaurere stuehuset, og nu er jeg i gang med udbygningerne, hvor der indtil videre er en færdig butik og et kontor/konsultation/undervisningslokale og kunde toilet.
Der hører ca. 2 ht. til gården, hvoraf 1 ha. er mindre bevoksning og større p-plads.

Pr. d. 1/9-20 flyttede jeg og Egely Hunde til ny adresse, da kæresten og jeg valgte at flytte sammen på en fælles ejendom, Svanemosegård. Sommerferien 2020 blev derfor bla. brugt på at flytte en masse indhegninger fra Egely til Svanemosegård.

På Svanemosegård er der mange gode muligheder for at uvide hundearealerne og lave nye tiltag (hvor der allerede er flere i støbeskeen. Der er bla. lavet en ny multi-træningshal i den ene længe, hvor der tidligere var garage, værksted, hestebokse og saddelrum. Derudover er der lavet Fri-Løberen på ca. 2,5 hektar af arealerne, hvilket er en Hundeskov, men bliver forhåbentlig også til en K9 biathlonbane og OCR Bane

Hunde der har været i husstanden.

– 1999 – 2001 Schæfer (Max) tjenestehund
– 2001 – 2005 Schæfer/malinois (Spike) tjenestehund
– 2007 – 2009 Schæfer (Lotus) videreformidling
– 2009 – 2010 Labrador (Baloo) førerhund
– 2010 – 2011 Labrador (Ninja) førerhund
– 2011 – 2011 Labrador (Makker) førerhund
– 2011 – 2011 Lab.bla. (Basse) førerhund – Kasseret i træning
– 2011 – 2018 Første egen private hund! Bullmastiffen Boss
– 2012 – 2012 Labrador (Shaggy) førerhund
– 2012 – 2012 Labrador (Ninja) førerhund
– 2013 – 2013 Labrador (Molly) førerhund – Kasseret i træning
– 2013 – 2014 Labrador (Mowgli) førerhund
– 2014 – 2015 Labrador (Diesel) førerhund
– 2015 – 2015 Labrador (Rex) førerhund
– 2015 – 2015 Rottweiler Lille My, Privat hund & Kræfthund
– 2015 – 2015 Labrador (Paco) førerhund
– 2015 – Rottweiler Mercedes, Privat hund & Kræfthund
– 2016 – 2016 Labrador (Uffe) førerhund – omplacert til anden instr.

– 2020 – 2021 Eksærestens labrador på 14 år (Baloo) privat hyggehund.
– 2020 – 2023 Engelsk staffordshire Bullterier (Alf) privat og firmahund.

-2022 – 2023 Schæfer (Simba) 4 år, tjenestehund.