Slideshow
Hundetræning
Hvalpe- & begynderhold

Hvalpe- & begynderhold
Hvalpe- & begynderhold
Hvalpe- & begynderholdet er for hunde i alle aldre, fra 8 uger til 18 år. Indlæringsprincipperne er stort set de samme, om det er en hvalp på 8 uger eller en gammel hund på 18 år. Forskellen ligger i, hvor længe det tager for hunden at lære det! Oftest er det lettest for en hvalp/unghund, da man kan sige, at jo ældre hunden er, jo længere tid tager det at "lære”. På hvalpe- & begynderholdet vil der blive lagt stor vægt på socialisering (fri leg), almen lydighed (indkald, nej, sit, gå pænt osv.) samt en masse sjove øvelser (pote, rulle, kramme mm.) Holdet vil bestå af hvalpe og hunde af alle racer, der ikke tidligere har fået træning. Ved legepauser vil hundene blive delt op efter størrelse og energi. Der vil blive trænet individuelt på hundens niveau.

Et træningsforløb på hvalpe- & begynderholdet består af 5 x 1 time i 5 efterfølgende uger.

Max. 8 hunde pr. hold.

Pris kr. 500,- inkl. moms.

Tilmelding sker nemmest via mail, gerne hvori der står hundens navn alder og race, samt ejerens navn og tlf. nr.
Træningstider 2017

På alle holdene vil der være ledige pladser løbende, idet jeg kører med flydende udskiftning. Dette er muligt, idet folk er startet på forskellige tidspunkter, og der max. er 6-8 hunde på holdene. Hermed bliver der taget højde for de enkelte hundes individuelle træningsniveau.

Ugedag Tidspunkt Hold Ledige pladser
Mandag   13. Nov. '17, kl. 17.30-18.30   Hvalpe- og begynderhold   1 ledig plads
Tirsdag   26. Sep. '17, kl. 10.00-11.00   Hvalpe- og begynderhold   1 ledig plads
Onsdag   01. Nov. '17, kl. 17.30-18.30   Hvalpe- og begynderhold   2 ledige pladser
Torsdag   26. Okt. '17, kl. 18.45-19.45   Hvalpe- og begynderhold   1 ledig plads
Fredag   20. Okt. '17. kl. 15.00-16.00   Hvalpe- og begynderhold   2 ledige pladser

Medbringes: Minimum 1½ m. line (ingen flexliner), en pose lækre og bløde godbidder (f.eks. kyllingpølser), hund iført kropssele og første gang medbringes kontant betaling, såfremt dette ikke allerede er sket via bankoverførsel.

Jeg ser gerne, at jeres hunde er luftet inden træningsstart.
Undlad at fodre jeres hunde inden træning, da de så ikke vil være så trænbare.

Krav for deltagelse: For at starte på hvalpe- & begynderholdet skal hunden være fyldt 8 uger og som minimum have 1 vaccination. Det er lovpligtigt, at der skal være tegnet en hundeansvarsforsikring på hunden.

Tæver i løbetid og syge hunde ønskes ikke på træningspladsen, da det kan forstyrre de andre hunde for meget og for at undgå risikoen for smittefarer af sygdomme.

Obs.: Tilmelding og indbetaling er bindende og refunderes ikke efter aftalt kursusstart.

Afbud

Hvis du bliver forhindret i at komme til hundetræning, enten første gang eller en af de efterfølgende gange, ser jeg meget gerne, at du meddeler dette i god tid (gerne 24 timer forinden). Hvis du gør dette, så får du denne afmeldte gang sidst i dit træningsforløb i stedet. Dette kan dog kun praktiseres én gang, da der bliver optaget en plads hver gang!
Klik her for at komme til min Facebook-side  Egely Hunde v/ Jan Vestergaard - Søbylundvej 9, Kølkær, 7400 Herning - Tlf. 28 72 71 38, e-mail: egelyhunde@gmail.com - Kontonr. 7740-1414766