Slideshow
Hundetræning
Dogparkour

Dogparkour
Dogparkour

Parkour er en fysisk disciplin, hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet, man befinder sig i, skal passere enhver forhindring, der måtte ligge på ens vej.

Den grundlæggende idé bag Parkour er at bevæge sig gennem omgivelserne i flow, dvs. at komme fra punkt A til B mest effektivt og hurtigst muligt udelukkende ved brug af kroppen. Parkour foregår oftest i bymiljøet. Bygninger, gelændere og vægge anvendes til fremdrift på en alternativ måde. Parkourudøverne kaldes "traceurs", som kan oversættes til projektil eller kugle. Det henviser til udøvernes kontinuerlige bevægelser. En traceur har gjort parkour til en central del af sin livsstil og lever derved efter filosofien om at opleve frihed (wikipedia.org).

Det er denne filosofi, der ligger til grund for, at jeg nu starter et Dogparkour-hold.

Via dogparkour bliver din hund mere kropsbevidst, får en bedre fysisk balance, opnår en bedre kropskontrol og lærer mere selvbeherskelse, og derigennem får du en hund med bedre selvtillid og en mere velafbalanceret hund. Dogparkour giver også dig som hundeejer en masse inspiration til, hvordan du kan give din hund en mere aktiv og spændende gåtur i hverdagen, da dogparkours grundlæggende idé er at bruge miljøets ”naturlige” udfordringer.

Holdet vil køre over 5 efterfølgende fredage og flere af disse gange vil foregå i de omkringliggende byer og naturområder.

På holdet bliver der trænet en del via klikkertræning. Derfor vil jeg på det kraftigste anbefale jer, at I deltager på en Tema timen med Intro til Klikkertræning for begyndere inden start, da I så er bedre rustet til at kaste jer ud i Dogparkour.

Dogparkour-2, er for jer der gået en omgang på Dogparkourholdet og nu ønsker flere udfordringer til jer og jeres hunde. Vi bygger videre på de grundøvelser vi gennemgik på det første hold og så forsøger vi selvfølgelig at gøre dem bedre huritigere og modigere :-) Holdet kører over 8 gange.

Pris: 5 gange á ca. 1 time - kr. 500,-.

Træningstider 2017

Ugedag Tidspunkt Hold Ledige pladser
Fredag   09. Jun. '17. kl. 16.15-17.15   Dogparkour   0 ledige pladser
Fredag   25. Aug. '17. kl. 16.15-17.15   Dogparkour   0 ledige pladser

Alle aldre kan deltage, dog er hundens fysik, helbred og sikkerhed altid første priotet, så derfor er de høje og sværere spring kun for færdigudvoksede hunde (små racer ca. 9 mdr., mellemracer ca. 12 mdr., store racer ca. 1½ år og gigantracer ca. 1½-2 år) og kun for hunde med okay fysik - og selvfølgelig ingen drægtige tæver. For de unge deltagere, vil fokus primært være på at udvikle deres kropskontrol og selvtillid, via mindre fysisk udfordrende øvelser.

Krav for deltagelse: Alle hunde skal være ifølge med en ansvarsbevist ejer. Hunden skal være iført kropssele. I skal medbringe godbidder, belønningslegetøj/bold, min. en 1½ m. line (og gerne have mulighed for at gøre den længere) og høm-høm poser. Og så vil jeg anbefale, at jeres hund har en hundesygeforsikring (blot for en sikkerheds skyld). Hunden skal være vaccineret, samt have en lovpligtig hundeansvarsforsikring. Det er ejerens eget ansvar at deltage på holdet.

Bbetaling ses gerne klaret inden start, enten via bankoverførsel eller Mobilepay.

Jeg ser gerne, at jeres hunde er luftet inden træningsstart.

Obs.: Tilmelding og indbetaling er bindende og refunderes ikke efter aftalt kursusstart.

Pris: 5 gange á ca. 1 time - kr. 500,-.
Klik her for at komme til min Facebook-side  Egely Hunde v/ Jan Vestergaard - Søbylundvej 9, Kølkær, 7400 Herning - Tlf. 28 72 71 38, e-mail: egelyhunde@gmail.com - Kontonr. 7740-1414766