Slideshow
Adfærdsbehandling

Adfærdsbehandling
Uanset adfærdsproblemet kan jeg hjælpe jer til at få det løst/forbedret
Grundet min uddannelse som Hundeadfærdsbehandler og hundeinstruktør hos PAFF. ved hundepsykolog Lone Greva cand. psych. tilbyder jeg professionel hundeadfærdsbehandling.

Er I ejere af en hund med uhensigtsmæssig adfærd (alene hjemme, inter-dog, angst, aggression eller lignende), kan jeg hjælpe jer.

En konsultation varer i ca. 3 timer. Den første time bruger jeg på at spørge ind til hundens opvækst og adfærd, alt imens jeg observerer jeres hund og jeres samvær. I anden time rådgiver og vejleder jeg jer i, hvordan og hvorledes I skal træne og evt. ændre hundens hverdag for at få løst eller forbedret adfærden. Den tredje time bliver praktisk træning af de ting, vi har gennemgået. På denne måde får vi sat den teoretiske del i praksis, og I kommer derved endnu bedre i gang med at ændre jeres hunds adfærd.

Efter konsultationen får I tilsendt en skriftlig behandlingsplan, som mere eller mindre er et skriftligt resume af konsultationen. Når I har modtaget behandlingsplanen, er I altid velkommen til at kontakte mig, hvis I har yderligere spørgsmål eller brug for mere hjælp til træningen.

Jeg har nu fået lidt faceliteter til at vi kan afholde konsultationen her på adressen, så I vælger selv om den skal afholdes her eller i jeres eget hjem.

En ca. 3 timers adfærdsbehandling, med skriftlig behandlingsplan samt fri telefonisk opfølgning, pris kr. 1500,- inkl. moms. Prisreguleret pr. 1/1-14.

Hvis konsultationen skal være en weekend eller helligdag, kommer der et tillæg på kr. 400,-

Hvis konsultationen omhandler mere end én af jeres egne hunde, kommer der et ekstra tillæg på kr. 300,-, da der skal påregnes ekstra tid på konsultationen. Der beregnes kr. 5,00 pr. kørt km. fra Kølkær til din bopæl.

Hvis ikke andet er aftalt afregnes kontant eller via Swipp efter konsultationen.

Rabat: Ønsker I yderligere enetimer, som opfølgning af en adfærdsbehandling, får I kr. 50,- i rabat pr. time. - dvs. kr. 350,- pr. opfølgende enetime.
Klik her for at komme til min Facebook-side  Egely Hunde v/ Jan Vestergaard - Søbylundvej 9, Kølkær, 7400 Herning - Tlf. 28 72 71 38, e-mail: egelyhunde@gmail.com - Kontonr. 7740-1414766